Udskrift fra rygsækken

Lærebøger: Miljø- og arbejdsmedicin. Redaktion: Herman Autrup, Jens Peter Bonde, Kurt Rasmussen og Torben Sigsgaard,
FADL’s Forlag. 2003 (tidligere udgave kan evt. anvendes).
Relevant læsning i relation til miljømedicin
2003 udgave: s. 19-259, 299-302, 363-371, 435-485
1998 udgave: s. 17-181, 224-227, 305-328, 346-413
Suppl. læsning: Farlig Forurening af Philippe Grandjean, Nyt Nordisk Forlag, Arnold Busk. 1998.
Materialesamling til Miljø- og arbejdsmedicin. FADL's forlag. 1992. Sidstnævnte er udsolgt fra forlaget, men ligger på nettet på adressen www.fadl.dk/forlag
Noter i toksikologi (fra farmakologi).
Undervisningssprog: Kun dansk
Sidst redigeret: 15/7-2003

Kursusbeskrivelse: Medicinsk Videnskabsteori

SIS-hovedside Sundhedsvidenskab Indholdsfortegnelse Kandidatuddannelsen i Medicin 2000-ordningen (1.-7. semester) 6. semester Fagbeskrivelser

Udgave: Lektionsplanen, Efterår 2003 SUND
Kursusnavn: Medicinsk Videnskabsteori
Semester: 6.semester
Institutter: Afdeling for Medicinsk Videnskabsteori, Institut for Folkesundhedsvidenskab
Kontaktpersoner:
Kursusleder: Adjunkt Michael Norup, Afdeling for Medicinsk Videnskabsteori. Tlf.nr: 3532 7952. Fax: 3532 7938,
e-mail: M.Norup@medphil.ku.dk
Sekretær: Tlf.nr. 35 32 7933
Formål: Formålet med faget er at give de studerende indsigt i den videnskabsteoretiske baggrund for lægevidenskaben bredt set, både for den naturvidenskabelige forskning og for den kliniske og samfundsvidenskabelige forskning. Faget omfatter emnerne medicinsk videnskabsteori, medicinsk etik og klinisk beslutningsteori.
Undervisningen på 6. semester er koncentreret om klinisk betonede emner, klinisk metodelære, forskningsmetodologi og etik samt sygdomsbegrebet.
Lærebøger: (1) Henrik R. Wulff, Stig Andur Pedersen og Raben Rosenberg: Medicinsk Filosofi. Munksgaard 1990 og (2) Henrik R. Wulff og Peter Gøtzsche: Rationel Klinik 4. udg. Munksgaard 1997.
Undervisningssprog: Kun dansk
Sidst redigeret: 15/7-2003

Skema: Indl. 2 ugers kursus fls alle hold

Dag	Dato	Tid	Sted	Emne	Underviser
man	01.09	09.15-11.00	TA	Epidemiologiske begreber og metoder (Epi)	H. Friis
man	01.09	12.15-13.00	AH	Middel-levetidsproblemet - hvad fejler danskerne? (Epi)	R. Jakobsen
ons	03.09	08.15-10.00	VH	Miljø og helbred, kausalitet, risikovurdering, miljøfaktorers virkningsmekanismer materialestrømme i miljøet (MM)	S. Loft
tor	04.09	12.15-14.00	TA	Grundlaget for kliniske beslutninger (Vit)	M. Norup
tor	04.09	14.15-16.00	TA	Grundlaget for kliniske beslutninger (Vit)	P. Matzen
fre	05.09	09.15-10.00	VH	Risikofaktorer i kosten, forurening af fødevarer (MM)	S. Loft
man	08.09	09.15-10.00	VH	Tungmetaller: Forekomst og helbredseffekter (MM)	S. Edelfors
ons	10.09	09.15-10.00	VH	Principper for toksikologisk testning, fare-og risikovurdering (MM)	S. Edelfors
tor	11.09	10.15-12.00	AH	Analyse af etiske problemer i klinisk praksis og forskning (Vit)	P. Rossel
fre	12.09	09.15-10.00	AH	Kemikalieuheld (MM)	S. Edelfors

Afsnit: Tema AB - Infektionsmedicin og lungesygdomme for KRH hold

SIS-hovedside Sundhedsvidenskab Indholdsfortegnelse Kandidatuddannelsen i Medicin 2000-ordningen (1.-7. semester) 6. semester Temakurser for KRH hold (Klinikudvalget Rigshospitalet)

Kurser:

• Panum-undervisning: Tema AB for KRH hold
• KRH Undervisning: Infektionsmedicin (Tema B) for KRH hold
• KRH Undervisning: Infektionsmedicin (Tema B) for KKA hold
• KRH Undervisning: Lungemedicin (Tema B) for KRH hold

Afsnit: Tema C - Endokrinologi for KRH hold

SIS-hovedside Sundhedsvidenskab Indholdsfortegnelse Kandidatuddannelsen i Medicin 2000-ordningen (1.-7. semester) 6. semester Temakurser for KRH hold (Klinikudvalget Rigshospitalet)

Kurser:

• Panum-undervisning: Tema C for KRH Hold
• KRH Undervisning: Endokrinologi (Tema C) for KRH hold

Afsnit: Tema D - Bevægeapparatets sygdomme for KRH hold

SIS-hovedside Sundhedsvidenskab Indholdsfortegnelse Kandidatuddannelsen i Medicin 2000-ordningen (1.-7. semester) 6. semester Temakurser for KRH hold (Klinikudvalget Rigshospitalet)

Kurser:

• Panum-undervisning: Tema D for KRH Hold
• KRH Undervisning: Bevægeapp. sygd. (Tema D) for KRH hold

Afsnit: Semesteroversigt, introduktion til 6. semester

SIS-hovedside Sundhedsvidenskab Indholdsfortegnelse Kandidatuddannelsen i Medicin 2000-ordningen (1.-7. semester) 6. semester Semesterinformation

Introduktion til 6. semester
3. del af det medicinske studium kaldes ifølge studieplanen ’Grunduddannelse i intern medicin og kirurgi’. Den mere teoretiske uddannelse finder sted i 6. og 8. semester, medens den mere praktiske kliniske uddannelse er placeret i 7. og 9. semester.
Undervisningen på 6. semester er tilrettelagt i følgende dele:

Indledende 2-ugers kursus (miljømedicin, videnskabsteori og epidemiologi), efterfulgt af undervisning i
fire 4-ugers temaer:

Tema A+B: Mikrobiologi, infektionsmedicin, lungesygdomme

Tema C: Endokrinologi, herunder mammasygdomme

Tema D: Bevægeapparatets sygdomme (ortopædkirurgi og reumatologi) Undervisningen er planlagt integreret indenfor hvert tema, således at der foruden undervisning i kirurgi og medicin afholdes undervisning i de parakliniske fag: Patologisk anatomi, radiologi, klinisk fysiologi, nuklear medicin og klinisk biokemi samt mikrobiologi og farmakologi.
Endvidere vil de samfunds- og adfærdsvidenskabelige fag (’Panumfagene’) miljømedicin, epidemiologi og medicinsk videnskabsteori udover det indledende 2-ugers kursus indgå i undervisningen i temaerne.
Undervisningen er planlagt som ’studenter aktiverende’ (SAU), ofte i form af ’cases’ eller anden holdundervisning, i vekselvirkning med forelæsninger.

Evaluering sker efter hvert kursus/tema i form af en standpunktsprøve. Den skal give et indtryk af udbyttet af kurset, hvilket naturligvis er af interesse for den enkelte student, men også for undervisere og semesterudvalg. ”Standpunktsprøverne er obligatoriske, er ikke anonyme og har ikke opsættende virkning for det videre studieforløb” (studieplanen).

Eksamen
Ved afslutningen af 6. semester afholdes en ”6-timers integreret og casebaseret prøve”. Dette forudsætter ”godkendelse af obligatoriske studieelementer i forbindelse med den givne undervisning, herunder deltagelse i standpunktsprøver samt bestået samtlige prøver i 1.-4. semester”, idet eksamen også fungerer som en bacheloreksamen. Eksamen består af 4 cases indenfor semestrets fire temaer. Emner fra de parakliniske fag (patologisk anatomi, klinisk fysiologi, klinisk biokemi) samt fra 6. semesters Panum-fag (miljømedicin, epidemiologi, videnskabsteori, farmakologi og mikrobiologi) vil indgå i eksamen ligesom emner fra 1.-4. semester vil indgå i det omfang, det er fagligt relevant. Den enkelte students opgave bedømmes af én eksaminator og én censor.
Syge-/reeksamen er ligeledes skriftlig.

Obligatoriske studielementer
De mikrobiologiske øvelseskurser (bakteriologi og virologi)

Undervisningsperiode
Semesteruge 1-18 = kalenderuge 36-03
Kalenderuger 52 og 01 bruges ikke på 6. sem. Semesteruge 17 er derfor kalenderuge 02.

Eksamensperiode
Semesteruge 19 = kalenderuge 04, syge-/reeksamen knap 3 uger senere

Faglig dag
Der afholdes faglig dag 8. oktober 2003.

Ferie
Kun ferie på helligedage

Attestation
Den obligatoriske undervisning attesteres af studiesekretærerne, som videresender listerne til eksamenskontoret. Du kan over Selvbetjeningssystemet (www.ku.dk/selvbetjening) se, hvilke kurser du er registreret for at have gennemført.

Tilmelding til næste semester
Der er aktiv tilmelding til alle semestre på studiet. Du kan derfor kun blive holdsat på 7. semester, hvis du aktivt tilmelder dig dette.Tilmeldingen foregår i klinikudvalgene.

Afsnit: Målsætning for 6. semester

SIS-hovedside Sundhedsvidenskab Indholdsfortegnelse Kandidatuddannelsen i Medicin 2000-ordningen (1.-7. semester) 6. semester Semesterinformation

Semestrets overordnede målsætning er, at du skal

• tilegne dig solidt kendskab til symptomer, diagnostik og behandling af almindelige tilstande indenfor de enkelte temaer samt orienterende viden om symptomer og diagnostik af sjældnere tilstande indenfor de samme områder
• få forståelse af patofysiologiske processer på organ-, celle- og molekylærniveau samt kendskab til de pato-anatomiske forandringer i terminologi, der danner diagnostisk grundlag indenfor de sygdomme, der behandles i semesteret
• blive bevidst om de videnskabelige principper for udforskning af årsager, forebyggelse og behandling af de almindeligt forekommende sygdomme
• opøve forståelse og respekt for patientens situation samt indblik i de særlige etiske problemstillinger, der er en del af den kommende læges hverdag

Målsætning for de tværgående kliniske og parakliniske fag

for radiologi

• redegøre for principperne, herunder kontraindikationerne for de forskellige billeddannende metoder i røntgen, ultralyd og magnetisk resonans og kunne vælge mellem disse modaliteter
• angive indikationsområderne for billeddiagnostiske undersøgelser ved de almindeligste symptomkomplekser fra de i semestrene indgåede organsystemer
• redegøre for de strålehygiejniske principper

for klinisk fysiologi og nuklearmedicin

• forklare principperne for teorien bag gammakamera undersøgelse, tryk- og flowmålinger, organfunktionsvurderinger, arbejdstest og radiojodbehandling
• redegøre for indikationer for klinisk fysiologisk/nuklearmedicinske undersøgelser ved de i semestrene behandlede sygdomme
• redegøre for strålebiologiske principper

for klinisk biokemi

• redegøre for principperne for formulering af laboratoriesvar og fastlæggelse af referenceværdier
• redegøre for mulige årsager til analysefejl
• forklare den patogenetiske baggrund for unormale laboratorieværdier for de i semestrene behandlede sygdomme
• fortolke de almindeligste klinisk biokemiske undersøgelser ved de i semestrene behandlede sygdomme

for farmakologi

• forklare lægemidlers virkningsmekanisme, deres skæbne i organismen og de vigtigste farmakokinetiske principper
• udfra kendskab til de vigtigste terapeutiske hovedgrupper anlægge en rationel farmakoterapeutisk strategi
• angive farmakoterapi på optimal og forsvarlig måde
• følge med i udviklingen indenfor farmakoterapi og kritisk vurdere information om lægemidler
• redegøre for almene toksikologiske mekanismer samt opsporing, forebyggelse og behandling af visse former for forgiftning

Målsætning for mikrobiologi

Efter afsluttet kursus skal du kunne

• redegøre for metoder, der anvendes til direkte påvisning af sygdomsfremkaldende mikroorganismer ved mikroskopi, dyrkning, antigen- og nukleinsyrepåvisning, samt for metoder, der anvendes til direkte påvisning af mikroorganismerne ved antistofundersøgelser
• angive de vigtigste sygdomsfremkaldende mikroorganismer, deres forekomst og klassifikation, og redegøre for deres biologiske og patogene egenskaber, og immunitetsforholdene ved de infektioner, de kan forårsage, samt mulighederne for forebyggelse og behandling
• beskrive principper, metoder (samt de anvendte stoffer) til forebyggelse af infektioner (herunder sygehusinfektioner) ved hjælp af sterilisation, desinfektion og aseptisk teknik
• beskrive antibiotikas virkning på mikroorganismer, forklare resistensudvikling samt redegøre for principperne for behandling af infektioner med antimikrobiel kemoterapi, herunder antiviral behandling

Målsætning for de adfærds- og samfundsvidenskabelige fag m.m. (”Panum-fag”)

for miljømedicin

• benytte principper for risikovurdering til diskussion af helbredsproblemer i forbindelse med miljøfaktorer
• redegøre for væsentlige miljøfaktorer og eksponeringsomstændigheder, som medfører helbredsproblemer, risiko for helbredsproblemer eller gener
• diskutere midler og strategier, der anvendes til forebyggelse af helbredsproblemer i forbindelse med miljøfaktorer
• rådgive befolkningen og den enkelte, især fra risikogrupper som gravide, ammende, børn, patienter med luftvejs- eller hjertesygdomme og genetisk disponerede, om risiko ved væsentlige faktorer i miljøet

for epidemiologi

• redegøre for de epidemiologiske grundbegreber og metoder, herunder hyppigheds- og associationsmål, undersøgelsesdesign, bias og confounding samt effekt modifikation. Kende datakilder til dokumentation af sygdomsmønstre i den danske befolkning, og redegøre for de væsentligste årsager til sygdom og død i Danmark og middellevetidsproblemet
• redegøre for de infektionsepidemiologiske grundbegreber og definitioner, herunder risiko, rater, overvågning samt case/cluster/udbrud og kontrol af disse. Kende til danske og internationale datakilder over infektionssygdommes forekomst,
• epidemiologi og forebyggelse. Kende til de danske overvågningssystemer og vaccinationsprogrammer, herunder afrapporteringen via EPI-NYT
• kende til den epidemiologiske transitionsteori og ændringerne i sygdomsmønstre nationalt og globalt, herunder fedmeepidemiens årsager og konsekvenser. Kunne redegøre for, hvorledes evidensen for forebyggelse af fedme og type 2 diabetes kan opbygges og implementeres, og hvad der kan opnås ved de kendte forebyggelsesmuligheder

for medicinsk videnskabsteori

• opnå en nuanceret opfattelse af begrebet sygdom og forudsætningerne for sygdomsklassifikation, så dette filosofiske grundlag kan benyttes ved tilegnelsen af specifik viden i de kliniske fag
• foretage kritisk analyse af kliniske beslutninger i forbindelse med patientundersøgelse, diagnose og valg af behandling
• være i stand til at ajourføre sin viden om nye diagnostiske og terapeutiske metoder gennem kritisk læsning af videnskabelige artikler
• erkende og analysere etiske problemer i klinisk arbejde og klinisk forskning og være i stand til at gennemføre en rationel etisk argumentation

Målsætning for tema-kurserne

Generelt skal du efter afslutning af et temakursus for de almindeligt forekommende sygdomme kunne

• redegøre for patofysiologi herunder ætiologi, epidemiologi og patogenese
• redegøre for de patologisk-anatomiske karakteristika
• beskrive de vigtigste symptomer og objektive fund
• redegøre for relevante parakliniske undersøgelser samt for differentialdiagnostiske alternativer
• redegøre for behandlingsmuligheder
• redegøre for komplikationer og prognose
• redegøre for mulige profylaktiske foranstaltninger

For de sjældne sygdomme skal du kunne

• redegøre for symptomer og diagnostik

i infektionsmedicin
skal du specielt kunne

• redegøre for de udenfor Danmark forekomne såkaldte tropiske sygdomme samt kunne forebygge rejserelaterede sygdomme
• observere og udrede akutte febrile tilstande, der imiterer infektionssygdomme

i lungesygdomme
skal du specielt kunne

• beskrive lungesygdommenes epidemiologi, erhvervsmæssige samt sociale årsagssammenhænge
• angive indikationsområdet og tolke spirometriske fund ved obstruktiv/restriktiv lungelidelse samt reversibilitetstest
• angive indikationerne for og tolke lungeventilations/perfusionsscintigrafi

i endokrinologi
skal du specielt kunne

• redegøre for risikofaktorer og komplikationer ved diabetes mellitus samt principper for behandling og rådgivning
• angive indikationerne for og forklare principperne ved scintigrafi og radiojodbehandling af thyreoidealidelser
• redegøre for risiko ved adipositas og foreslå behandling
• redegøre for diagnostik, behandling og prognose ved mammacancer

i bevægeapparatets sygdomme
skal du specielt kunne

• redegøre for en klinisk objektiv undersøgelse af ryggen, herunder neurologisk undersøgelse for tegn på nerverodstryk og tværsnitssyndrom
• redegøre for en klinisk objektiv undersøgelse af perifere led (bevægelighed, ømhed, hævelser, ligementskader)
• redegøre for indikationer for ledpunktur og artroskopi
• redegøre for vigtigste differentialdiagnoser ved akut og kronisk monoartrit, akut og kronisk polyartrit samt akutte og kroniske rygsmerter
• redegøre for diagnostik og behandling af følgende almindeligt forekommende medicinske og kirurgiske lidelser i bevægeapparatet: Leddegigt, slidgigt, knogleskørhed, diskusprolaps i hals og lænd, knoglebrud (f.eks. hofte og håndled)
• redegøre for diagnostik og behandling af følgende akut behandlingskrævende tilstande som: Arteritis temporalis, septisk artrit, cauca equina syndrom, organtruende manifestationer ved bindevævssygdomme
• redegøre for indikationer for fysioterapi og ergoterapi
• redegøre for lovgivningen vedr. anmeldelsespligter af bl.a. arbejdsskader

Afsnit: Vigtig Information

SIS-hovedside Sundhedsvidenskab Indholdsfortegnelse Kandidatuddannelsen i Medicin

Kære Studerende
Det er yderst vigtigt, at du læser de informationer, som publiceres i SIS og løbende holder dig orienteret via SIS. SIS erstatter lektionskatalogerne og fungerer som supplement til de fysiske opslagstavler for så vidt angår ændringer i undervisningen. På sigt vil de fysiske opslagstavler blive udfaset til fordel for elektroniske opslagstavler.
For så vidt angår eksamensplan, ændringer i studieordningen mm, vil ændringer både blive publiceret i SIS og i MOK (Medicinernes Kommunikations Organ).
SIS-lektionsdelen indeholder IKKE generel information om bl.a aktiv tilmelding,dispensationer mm. Disse er flyttet tilbage til studiehåndbøgerne som både findes på Hjemmesiden under Studieordninger og i et begrænset antal trykte udgaver. Sidsnævnte kan fås i ekspeditionen. Vi skal gøre opmærksom på, at den trykte håndbog ikke er opdateret siden første trykning i december 2002 og at den først vil blive det ved genoptrykningen i 2004. Håndbogen på hjemmesiden bliver løbende opdateret.

Afsnit: 2000-ordningen (1.-7. semester)

SIS-hovedside Sundhedsvidenskab Indholdsfortegnelse Kandidatuddannelsen i Medicin

Underafsnit:

• Målsætningen for uddannelsen
• 1. semester
• Oplysning om struktur i SIS
• 2. semester
• 3. semester
• 4. semester
• 5. semester
• 6. semester
• 7. semester
• Klinikudvalgene
• 7. semester
• Forkortelser

Afsnit: Eksamensplan 2000 ordningen vinter 03/04

SIS-hovedside Sundhedsvidenskab Indholdsfortegnelse Kandidatuddannelsen i Medicin Eksamen

Eks.plan medicin ny ordn. vinter 03 og 04

Eksamensplan v. 03/04 ny ordning	Ordinær eksamen	Karakteropslag	Syge-reeksamen
DEL 1
1.semester
Basal humanbiologi & kemi	21.januar	4.februar	August - tidspunkt oplyses nærmere
2.semester
Cellebiologi - skriftlig	14.januar	27.januar	30.januar
Cellebiologi - spot	13.januar	27.januar	29.januar
Tidl. almen med. & Sundheds-psyk inkl. Førstehjælp	Kalenderuge 4 evt. uge 5
DEL 2
3.semester
Organkursus 1 - spot	21.januar
Organkursus 1 - mundtlig	26.-30.januar
Metodelære - skriftlig	Uge 40 - 29+30/9+01/10
4.semester
Organkursus 2-3	23.januar	10.februar
5.semester
Organkursus 4-7	20.januar	3.februar
DEL 3
6.semester
Integreret eksamen	22.januar¤	3.februar	10.februar¤¤
7.semester
Klinisk introduktion med-kir-anæstæsi	Uge 4-5

Godkendt af studienævn for medicin d. 3/6 2003

Afsnit: Forkortelser benyttet i lektionsinformationerne

SIS-hovedside Sundhedsvidenskab Indholdsfortegnelse Kandidatuddannelsen i Medicin

Forkortelser

afd AH aud bibl. DA kir. Lille M LU med. mik

afdeling Adolf Hannover aud. auditorium bibliotek Henrik Dam aud. kirurgisk Lille Mødesal Lundsgaard aud. medicinsk mikroskopi

mus odont PBL SAU Store M TA TB TC VH

museum odontologi Problem Baseret Læring Studenter Aktiverende Undervisning Store Mødesal Teilum auditorium A Teilum audotrium B Teilum auditoium C Victor Haderup aud.

---